mandag den 17. december 2007

En dejlig ferie


Sådan en uge går bare ALT for hurtigt. Det var en SUPER ferie, og vejret var PRAGTFULDT ! Vi havde op til 30 grader den ene aften, men som regel lå temp på 25 grader. Det var bare skønt, de kanariske øer om vinteren burde være et must for enhver. Vi boede rigtig lækkert, og medmindre jeg skal på 5* stjernet med all inclusive (det kan jo ikke gøres mindre, vel ?;)) så skal jeg afgjort fremover bo på et Sunwing Resort. Badehåndklæder var på hotellet til os, morgenmaden var lækker, men savnede champagnen *fnys* (må vente til det 5* :-)) og til de lidt større børn (som vi jo ikke havde med ;)) er der en slags bamseklub, både for de helt små og for de større. Ja, man kunne endda leje en Nanny som hotellet også sørgede for. Åh ja, og vi skulle ikke selv slæbe vores bagage ud i lufthavnen, det blev checket ind på hotellet. SÅDAN siger jeg bare.
Pigerne opførte sig eksemplarisk, ja altså både Amalie og Hannah, men da selvfølgelig også Nadia :) Vi fik drukket en masse Sangria, hvilket var et must hver dag til frokost.
En SKØN og DEJLIG ferie, så tusind tak til Amalie og Nadia. Vi skal nok få en masse billeder ud på Hannahsverden meget snart :)
I dag har vi været til kontrol på hospitalet og imorgen skal Hannah i fuld narkose og have lavet en MR scan af sit hovede. Vi tror virkelig ikke på at der er noget galt, men som lægen sagde så var det altså bedst at checke for en sikkerhedsskyld. Jeg havde dog håbet på at de bare ville kigge på hende i dag og sige at alt var fint, men der skal altså en scanning til.

fredag den 7. december 2007

Shaun the Sheep....og lille Timmy

Åh ja, I kender vel alle: Shaun the Sheep :-)

onsdag den 5. december 2007

Puha....

I morges var vi med Hannah til tandlægen, så nu har hun også prøvet det. Vi fik af vide at der gik da MINDST en måned før der dukkede tænder op, og ja...nok mere. Måske venter hun til hun bliver 10 ? Jaaaa, de der gummer lærer vel at tygge både kød og bolsjer så.


Og så var jeg ved sundhedsplejersken!
Nu havde hun taget 200 gram på siden sidste uge, men SP mente at hendes hoved var noget stort, så hun ville gerne have at jeg talte med lægen. Jeg blev selvfølgelig bange og tog ned til lægen og hun fik heldigvis beroliget mig for Hannah er jo frisk, leger, taler og spiser, sååååå. Men fordi hendes hovede ligger SÅ meget over gennemsnittet, så syntes hun at børnelægerne skal se på hende, så vi får en indkaldelse, men det er nok først efter jul. Og som hun sagde så mente hun ikke der var noget, for så havde hun sendt os afsted akut. Så PUHA, men jeg glæder mig nu alligevel til at vi har fået af vide af lægerne at hun er oki :)
På billedet er HC med sin far, har HC et stort hovede ? måske er det genetisk ????

Og nu til dagens BEDSTE nyhed - Nadia og jeg har i dag booket en rejse til Tenerife, det var noget med nerver på, for først var rejsen der ikke og så var den der og ja...vi skulle lige få klaret børnepasning af Oliver fordi Thomas er i Østrig i weekenden. Men da det var clearet trykkede jeg på "BESTIL" og nu er det i orden. Vi skal på et Sunwing Resort, det er 4****, det er bare fedt. Der står f.eks. at vi ikke skal have håndklæder med til poolen. det låner vi af dem, busen kører os direkte til vores hotel, så vi skal ikke sætte alle mulige andre af også, vi må have 10 kilo ekstra baggage med OG der er den LÆKRESTE morgenbuffet. MUMS. I kan se meget mere om hvor vi skal hen, lige HER :)

Amalie glæder sig vist til at smide al tøjet og dynen :-)



Hannah er allerede ferieklar :D


søndag den 2. december 2007

Vi vil også være med....


Vi er aldrig nævnt på din blog..... ja altså - Sagde Christina og Henriette da de var her i går til tøsehygge. Jamen, jo..... I skal da også nævnes så nu er I nævnt *smiler* Vi havde en rigtig hyggelig dag, spiste kartoffelsalat med frikadeller og æblemos (hvem sagde nostalgisk :)), sang Karoke, spillede Buzz Hollywood og så en film. Uha, jeg faldt jo i søvn til filmen, men hvad er nyt :-)

Og så fik jeg lært at lave en Straberry Daiquiri, MUMS siger jeg bare.


Hannah blev vejet i onsdags af Nadias sundhedsplejerske, 100 gram på 5 uger - ØV, det er bare ikke meget, og fra torsdag besluttede hun sig så for at hun heller ikke gider spise/drikke særlig meget mere. Jeg kan da heldigvis få noget grød i hende, men modermælkserstatning smager ikke godt mere, så nu får mor her snart grå hår. Nå', men hun trives jo fint og det er det vigtigste, hun tager vel et ryk senere ;-)


HC er i Tyrkiet, og han melder at han nu kan se 100% på begge øjne, det er bare så fedt, tænk at have gået fra næsten halvblind til seende, jeg kan ikke sætte mig ind i det, for har heldigvis min fars gode syn, men hvor må det føles fantastisk ligepludselig at kunne se alt uden linser eller briller.

lørdag den 24. november 2007

Nyt job og ny sut

I mandags blev jeg ringet op af NNIT (Novo Nordisk IT) og tilbudt job, jeg var helt rundt på gulvet, selvfølgelig ville jeg have det, så det er jo rigtig spændende. Jeg starter den 15. januar. Det ligger i Bagsværd, så transporttiden bliver jo også en del mindre, og det er rart når vi nu skal til at have Hannah i vuggestue. NNIT/Novo har en institution i Bagsværd som vi har fået skrevet Hannah op i, vi håber på at der måske er plads til hende allerede til sommer, men så skal vi vist også være meget heldige, men hvem ved, måske er vi det :-)


Og så har Hannah fået sin nye sut. Er den ikke bare fiiiiin *griner* Tror altså ikke helt at hun kan forstå hvorfor jeg griner sådan af hende når hun har den i munden :)

torsdag den 22. november 2007

Skal jeg nu også opdatere ;)


Jeg får af vide at jeg ikke er særlig god til at opdatere min blog, jeg vil altså gerne sige at der er andre blogs som er væsentligt dårligere opdateret end min.

Lad os nu kigge på:

mette.blogspot.com - Sidst opdateret 14. juli 2001
hannah.blogspot.com - Sidst opdateret 26 april 2001
gillian.blogspot.com - sidst opdareret 30 marts 2002

Så HELT ÆRLIG - JEG ville da gerne have haft disse blogsteder *suk*

Nå, nok om det - må da lige sige lidt om hvad der sker her på denne front. Lørdag var jeg på bytur med Mette, Steen og Anja - meget hyggeligt, meget sushi og mange drinks. Sushi fra Sticks og drinks på Gilt, hvor ellers ? ;-)


Billeder fra turen i byen kan også ses på Steens blog

torsdag den 8. november 2007

Babysigns og computernørd


Søndag var vi til barnedåb, det gik rigtig fint selvom Amalie var en lille smule ked af det i kirken, men gudstjennesten trak også ud, så hun var blevet vækket fra sin lur i alt for god tid. Men hun faldt til ro i sin moars arme, og sov sødt resten af tiden i kirken.

Amalie er bare skøn i sin fine lyserøde kjole hendes mormor havde købt til hende.

Vi fik rigtig lækker lækker mad og var helt proppede da vi tog hjem ved en 5-tiden. Også Hannah hyggede sig og fik smagt lidt frikadeller og en brødstang som hun "guffede" i sig ligesom de andre børn.



Vi er startet med at bruge "Babysigns" til Hannah, læste lidt om det og så denne video på youtube og så var jeg solgt. Nu må vi se om vi holder ved - i øjeblikket bruger vi få ord som "Mor, Far, Mad, Drikke og "sove"/seng







Hannah er blevet rigtig dygtig til at sidde selv, så hun fik lige en lille køretur i sin "gåvogn" det var vældig sjovt syntes hun.


Og så har vi i dag købt julegave til Hannah, det vil sige....vi har købt en V.smileBaby til hende som hun også har fået lov at lege med, så jeg tror nu ikke vi pakker den ind til juleaften, men der kommer også et spil med posten til den, så hun får da noget at pakke op juleaften :)


Selvfølgelig skal vores barn da også starte tidligt med at øve sig i at blive nørd.
Hun er allerede Star Trek fan, så hvorfor ikke spilnørd også :)

søndag den 4. november 2007

Velsignelsen og så et indbrud



Lørdag i sidste uge, den 27. oktober - min søster som jeg ikke ser mere, pga hjernevask fra hendes dominerende mand's 35 års fødselsdag, var jeg til Michael og Stacy's velsignelse. Undskyld det med min søster lød negativt, men det skulle jo lige ind at hun havde fødselsdag, og hun tror vel vi alle i familien har glemt hende....
Nå, men tilbage til velsignelsen. Det var en fantastisk dag, festen som vi var meget beærede over at være inviteret med til fandt sted på Sauntehus Slot, i spejlsalen - WOW. En KANON fest og en uforglemmelig dag. Tak Michael og Stacy fordi vi måtte være med til at dele denne dag med jer ;-) Og nu kan det godt være Michael, at du kun vil fejre jeres "rigtige" bryllupsdag, men husk nu alligevel "Interflora" hvorend i verden du befinder dig, også på den dag i blev velsignet i Danmark ;-)

Da vi kom hjem fra festen blev vi desværre mødt med et gennemrodet hus. En note fra G4S om at de havde været ude ved os til et hus med åbent vindue og dør i soveværelse samt åben dør i bryggers. ÆV ÆV, ikke fedt at opleve at de fleste af ens ting var rodet igennem :-( Alarmen var dog gået så de havde ikke været ude på mit badeværelse og Hannah's værelse og rode.
De rendte med kontanter jeg havde liggende (hvad kan man så lære af det !!), penge i min pung som jeg ikke havde med (hvem siger at man fremover kun betaler med kort "på beløbet") og mit fine ur jeg havde lagt på kontoret, fordi jeg skulle forbi guldsmeden med det og have hjælp til at indstille tiden...ja ja, moderne teknologi *griner*
Nå, det var billigt sluppet, og politiet har da også skrevet i deres rapport at vi er helt uden skyld, så forsikringen dækker jo, men stadig ret ufedt.

Søndag stod på oprydning, men først hentede jeg Hannah hos mormor og derefter kørte jeg op til Mette og så hendes killinger....8 stk, hold da op, hvem har dog lært hendes katte at det normale/mest rare antal er 3-5. Men søde var de ihvertfald, og vi håber de hvide kan høre.
Så hjem og rydde op som aldrig før, puuuuha - mandag skulle vi nemlig have lavet tilstandsrapport og have taget billeder til mægleren, så huset kan nu findes via lokalbolig.dk eller boligsiden.dk.
Tilstandsrapporten gik fint igennem og billederne er blevet rigtig fine, så nu håber vi bare at der snart melder sig en køber, så vi kan komme væk fra det her hul...æææh, ups jeg mener flytte til noget tættere på byen og spare en bunke penge sammen før det sjove liv begynder *griner*

I går var jeg inde på hospitalet og få prednison igen, det får jeg hver 3. uge nu, for den nye medicin "Mab Thera" virker ikke endnu, de siger det tager op til 2 mdr, ja det er så på mandag, så det er jo yderst interessant, håber virkelig det bare er længe om at få fat på mig, for jeg giiiider ikke det her pjat mere, der må da være NOGET der virker på mig, suk.

I dag var vi til prøve inde på Niels Brock, engelskprøven fra IELTS, ja, så er den taget og resultatet gemmes i deres database i 2 år.
Nå, men prøven gik vel oki....håber jeg !!! Jeg missede dog noget i lyttedelen, jeg blev i tvivl om et spørgsmål og tænkte lidt over det, men båndet fortsatte jo, og så hørte jeg ikke lige noget af teksten, det stunt gjorde jeg et par gange, ikke videre klogt, men håber det går alligevel.

I morgen skal vi til Amalies barnedåb, og det glæder vi os meget til. Min mor har syet en ny Bunad til Hannah, for ikke så kloge Mette troede at den gamle godt kunne vaskes på 30 grader... det kunne den altså ikke *suk* Men heldigvis fandt min mor noget nyt stof og fik syet en ny, så den er ligeså fin som den første.

søndag den 21. oktober 2007

Marsmand, Babymatematik og Cocktailparty






















Fredag var jeg til lagersalg hos Okker Gokker, hold da op det var kikset. Jeg var derinde 5 kvarter før, og var nummer 2 i køen, så det var jo dejligt..... Der stod at det skulle være i nummer 136 på Gl. Kongevej, på deres lager på 1. sal, og ikke i deres butik som ligger på nummer 140. Fint, os der var der først stillede os indenfor i opgangen og ventede på at kl skulle blive 10. Ja, godaw mand økseskaft - da klokken blev lidt i 10 fandt vi ud af at de havde skrevet forkert på indbydelsen, det var nemlig rykket til deres butik *støn* Så ind bag en masse mennesker og så ellers op på et lillebitte loftrum hvor der bare ikke var særlig meget tøj. ÆV, jeg blev godt skuffet - men fik da købt et par bukser i str 1 år og en fleece i str 9 mdr.Fredag var en kold dag, så jeg besluttede at nu var det på tide at Hannah fik en flyverdragt, jeg gik ned i Cilla også på Gl. Kongevej, en fed fed butik der sælger både Ver de Terre som jeg gerne vil have i flyverdragt til Hannah, men også en masse lækkert Burberrytøj. De havde desværre kun den flyverdragt jeg ville have i str. 6 mdr, og den kan hun ikke passe længe, så jeg måtte ud i byen igen.
Mødtes med min mor og så gik den vilde jagt for at finde "Mars dragten" i str 12 mdr - jeg fandt den til sidst i Hillerød, så er Hannah klar til vinter.

Lørdag var jeg til BabyMatematik hos FOF i Farum, jeg var facineret af det før, men efter kurset er jeg blevet helt vild. Det er bare så en genial måde at lære på, og det tager max 2 min om dagen af baby's tid. Nu tænker mange måske nok at vi vil pace Hannah, men det mener jeg jo ikke er tilfældet. Som underviseren sagde så går folk så meget op i at det er vigtigt at dyrke motion, for at styrke musklerne, hvilket jo selvfølgelig også er helt korrekt, men hvorfor ikke lave motion for hjernen, når man nu gør det på en måde som barnet syntes er sjovt og som tager så kort tid. Ja, vi prøver det ihvertfald og så må vi se hvor længe vi fortsætter og om Hannah bliver ved med at syntes det er sjovt.


Det blev aften, vi havde fået lavet klar til vores lille Chill-out/Cocktailparty, så der var lavet agurke/gulerodsstave, Sushi, ristede kantareller med dijoncreme, Pizza, pølser og ost.

Selv Hannah fik lidt små Sushi stykker med lidt soya, jeg undlod dog både tang og Wasabi, så det må være små babyNigri hun fik, hun syntes vist det smagte meget godt.

Vi havde fået inviteret lidt sent og også glemt det var efterårsferie, men vi var da 8 så det var rigtig hyggeligt. Vi fik snakket en masse og selvfølgelig drukket en masse cocktails ;)


Lige et billede af Hannah's Sushi





torsdag den 18. oktober 2007

Nyt fra fronten


I lørdags den 13/10 opdagede Hannah sine fødder, det var lidt sjovt at se hende få øje på dem og finde ud af at der var noget ekstra legetøj :) Så hermed et billede af Hannah der leger med sine tæer.

HC arbejdede på køkkenet hele weekenden, vi har fået vores nye køleskab, komfur og ovn, men da komfuret skulle tilsluttes var det ikke lige de rigtige ledninger der var, de var ihvertfald ikke magen til dem der havde siddet på det gamle. Så vi ringede til Susan og Allan og tiggede om hjælp, Allan var heldigvis så sød at han guidede HC igennem, og det virker da nu, så jeg er glad. I morgen skal HC så lege VVS mand og få tilsluttet ismaskinen til vand, det skal nok også blive morsomt, for tror ikke vi kender nogen VVS mand vi lige kan ringe til *hihi*.

Hannah blev vejet og målt idag, 7300 gram + 69 cm, så det er rigtig fint. Hun ligger lidt under i vægt (hun var syg for en måned siden, så der tabte hun sig lidt) og højden ligger et stykke over, så hun skyder godt i vejret, og det forklarer jo hvorfor hun taber de bukser hun passer i længden, men så er det jo godt at der er opfundet bælter :D

Vi har besluttet os for at lade Lokalbolig sælge vores hus, vi havde Home ude igår, men han kunne intet fortælle os før han havde talt med sin makker, og det eneste han sad og sagde var hvor meget bedre de var end alle mulige andre, hvilke jo bare bekræftede os i at dem ville vi ikke bruge ;)

I aften var jeg ude med Steen og spise og derefter i biffen, vi spiste på Hereford, MUMS det var super godt. Bagefter så vi "Michael Clayton" i Metropol, en oki film, og med den altid lækre George Clooney.

fredag den 12. oktober 2007

Som tiden går...


I onsdags blev Hannah 6 mdr, er hun dog ikke kær. :-) Hvor er det utroligt så meget hun betyder for mig/os, det er svært at forestille sig før man føder, men hvor er det skønt. Når man får et kæmpe smil når man går ind til hende om morgenen, nogle gange vågner hun først, men for det meste er jeg oppe når hun begynder at ligge og småpludre for sig selv.

Onsdag var jeg også inde på hospitalet og få endnu en omgang prednison, Mabthera som jeg er startet på kan være op til 2 mdr om at vise effekt, så vi har til starten af november, så nu håber jeg at jeg har fået sidste omgang prednison for denne omgang og Mabtheraen så tager over.

Igår, torsdag var jeg med Nadia ude og købe vintertøj til hendes unger, fandt en masse lækkert og jeg må da sige jeg er lidt stolt af mig selv over at jeg intet selv købte til Hannah. Jeg fik dog købt en bog om byen "Down Under", så kan jeg hyggelæse lidt i den, ja og drømme.... Nadia + familie tager til Rodos på søndag, og jeg er da bare slet ikke misundelig *piv*

Vi havde igår aftes en mægler fra Lokalbolig ude, det lød rigtig fornuftigt det han sagde, han gav os nogle priseksempler på hvad vi skulle tage for huset hvis vi ville sælge nu, om 6 uger eller om 3 måneder. Vi valgte den sidste udvej, og sker der ikke noget indenfor 4-6 uger, så kan vi sætte prisen lidt ned. HC skal dog liiiiige have lavet køkkenet færdigt før vi sætter det til salg. Vi vil få en autolakerer til at male alle vores låger højglans hvide ude i køkkenet og HC vil sætte nogle spots op. Støn det bliver lækkert, og køleskabet vi har fået, åååååh hvorfor får jeg først sådan et nu. Nå, vi får jo vores eget igen på et tidspunkt når dette er solgt og så skal jeg have et lækkert køkken, inkl amerikaner køleskab, det er helt sikkert.

I dag skal jeg vaske kat(te?), der er hobbyudstilling på søndag, og selvom det er en hobby, må de jo hellere gøre sig godt. I aften kommer Steen på besøg, det skal nok blive hyggeligt, så må vi se hvad vi finder ud af at lave.

søndag den 7. oktober 2007

Køkken og lagersalg


Igår lørdag gik HC igang med at rive køkkenet ned. Nej oki, det er nu nok så meget sagt, men den ene side så i køkkenet. Vores ovn var gået i stykker og så blev vi selvfølgelig NØDT til også at købe nye kogeplader og et amerikanerkøleskab ;-) Men da vi så skal have rykket rundt på alting pga køleskabet er så stort og vi vil have ovnen over på den modsatte side, ja så er det et større projekt end bare lige at skifte ovnen ud.

Jeg får ryddet op på min computer, den skulle gerne snart reinstalleres så jeg slipper for at skidtet går ned hele tiden.

I dag har jeg været til lagersalg hos Katvig, der var som sædvanlig mange mennesker, selvom jeg var der 1½ time før kom jeg ikke ind før efter de havde haft åbent i 1 time, puha...så gik den søndag. Men jeg fik noget fedt tøj til Hannah og fik også købt lidt ind til Bastian, Anita og Thomas' skønne knægt ;) Da jeg spurgte Thomas om de ville have velour til ham, lovede jeg samtidig at påtage mig skylden hvis hans kæreste om 20 år hedder Alexander *lol*

Jeg har fået sat min farfars gamle harmonika til salg i den blå avis- jeg kommer aldrig til at spille på den, og så må pengene hvis den bliver solgt komme ind på vores "au-konto" ;-)

lørdag den 6. oktober 2007

Chokoladefondant


I dag startede med rengøring før Hannah vågnede. Efter hun havde fået sin morgenmad fik jeg vasket ovnlågen af til vores brændeovn, føj den var blevet ulækker.

Kl 1020 måtte jeg skynde mig afsted ned i byen, skulle mødes med Maria og Ronja til Babybio og se "Til døden skiller os ad" - den var oki, men ikke helt så sjov som jeg havde hørt.

Ud at handle og så hjem og starte på madlavning. Poul, Dorthe, Mette + unger, Martin, Ulrike og Oliver kom nemlig til middag - puha.... når man skal lave mad til så mange så er der altså en del der skal passe sammen. Jeg lavede bagte rodfrugter + kartofler i ovn, og så en oksefilet med Championsnask (400 gram marksvampe, persille samt kalkunbacon og rødvin kogt godt sammen) på toppen og pakket ind i mørdej.

Til dessert fik vi chokolade fondant, og det er jo altid et hit - tror dog at Oliver var mere vild med isen og "syltetøjet" (hindbærcoulis ;))

Gæsterne gik ved 23-24 tiden og jeg sidder nu og har oprettet min første blog, og tænker lidt på om det mon er en god ide, eller der bliver for meget fnidder-fnadder, nå' det kan tiden vel kun vise.

Opskriften til Chokoladefondant må jeg hellere skrive ned. Den er tyvstjålet inde fra "Mojito-instituttet.dk"

Chokoladen man bruger til denne opskrift kan næsten ikke blive god nok - alt med et kakao indhold på under 60-70% giver et dårligt resultat. Bedst er det at bruge Valhrona eller lignende, men jeg kan også anbefale f.eks. at bruge Lindt, som fås i en del supermarkeder.

Til 6 portioner brugers:
250 g Chokolade
250 g Smør
5 Æg
5 Æggeblommer
125 g Sukker
75 g Hvedemel

Start med forsigtigt at smelte chokoladen. Samtidigt smeltes smørret i en kasserolle. Hæld den smeltede chokolade og smør op i en stor skål og rør det godt sammen.

I en anden skål pisker man nu æg, æggeblommer og sukker sammen indtil blanding antager en bleglig farve og bliver luftig.

Hæld æggeblanding op i skålen med chokolade/smør blanding og rør det hele sammen. Rør melet i den samlede blansing og bliv ved med at røre til alt er ordentligt rørt sammen.

Fondandt blandingen kan nu hældes op i 6 vel smurte ramekiner eller silikoneforme (jo bedre "slippe evne" formene har jo nemmere er de at få ud senere).

De skal nu stå i køleskabet mindst 2 timer indtil de er klar til at blive bagt ca 12 minutter ved 200 grader. Bemærk at bagetiden kan variere! Det er meningen at de skal være bagt præcist så meget at fondanten kan tage ud af formen og serveres mens den holder formen men stadig være flydende inden i.

Server straks sammen med en rigtigt god vanilie is og friske hindbær.

Husk: Alle æg anvendt til denne opskrift skal være pasteuriserede