søndag den 2. december 2007

Vi vil også være med....


Vi er aldrig nævnt på din blog..... ja altså - Sagde Christina og Henriette da de var her i går til tøsehygge. Jamen, jo..... I skal da også nævnes så nu er I nævnt *smiler* Vi havde en rigtig hyggelig dag, spiste kartoffelsalat med frikadeller og æblemos (hvem sagde nostalgisk :)), sang Karoke, spillede Buzz Hollywood og så en film. Uha, jeg faldt jo i søvn til filmen, men hvad er nyt :-)

Og så fik jeg lært at lave en Straberry Daiquiri, MUMS siger jeg bare.


Hannah blev vejet i onsdags af Nadias sundhedsplejerske, 100 gram på 5 uger - ØV, det er bare ikke meget, og fra torsdag besluttede hun sig så for at hun heller ikke gider spise/drikke særlig meget mere. Jeg kan da heldigvis få noget grød i hende, men modermælkserstatning smager ikke godt mere, så nu får mor her snart grå hår. Nå', men hun trives jo fint og det er det vigtigste, hun tager vel et ryk senere ;-)


HC er i Tyrkiet, og han melder at han nu kan se 100% på begge øjne, det er bare så fedt, tænk at have gået fra næsten halvblind til seende, jeg kan ikke sætte mig ind i det, for har heldigvis min fars gode syn, men hvor må det føles fantastisk ligepludselig at kunne se alt uden linser eller briller.

Ingen kommentarer: