søndag den 21. oktober 2007

Marsmand, Babymatematik og Cocktailparty






















Fredag var jeg til lagersalg hos Okker Gokker, hold da op det var kikset. Jeg var derinde 5 kvarter før, og var nummer 2 i køen, så det var jo dejligt..... Der stod at det skulle være i nummer 136 på Gl. Kongevej, på deres lager på 1. sal, og ikke i deres butik som ligger på nummer 140. Fint, os der var der først stillede os indenfor i opgangen og ventede på at kl skulle blive 10. Ja, godaw mand økseskaft - da klokken blev lidt i 10 fandt vi ud af at de havde skrevet forkert på indbydelsen, det var nemlig rykket til deres butik *støn* Så ind bag en masse mennesker og så ellers op på et lillebitte loftrum hvor der bare ikke var særlig meget tøj. ÆV, jeg blev godt skuffet - men fik da købt et par bukser i str 1 år og en fleece i str 9 mdr.Fredag var en kold dag, så jeg besluttede at nu var det på tide at Hannah fik en flyverdragt, jeg gik ned i Cilla også på Gl. Kongevej, en fed fed butik der sælger både Ver de Terre som jeg gerne vil have i flyverdragt til Hannah, men også en masse lækkert Burberrytøj. De havde desværre kun den flyverdragt jeg ville have i str. 6 mdr, og den kan hun ikke passe længe, så jeg måtte ud i byen igen.
Mødtes med min mor og så gik den vilde jagt for at finde "Mars dragten" i str 12 mdr - jeg fandt den til sidst i Hillerød, så er Hannah klar til vinter.

Lørdag var jeg til BabyMatematik hos FOF i Farum, jeg var facineret af det før, men efter kurset er jeg blevet helt vild. Det er bare så en genial måde at lære på, og det tager max 2 min om dagen af baby's tid. Nu tænker mange måske nok at vi vil pace Hannah, men det mener jeg jo ikke er tilfældet. Som underviseren sagde så går folk så meget op i at det er vigtigt at dyrke motion, for at styrke musklerne, hvilket jo selvfølgelig også er helt korrekt, men hvorfor ikke lave motion for hjernen, når man nu gør det på en måde som barnet syntes er sjovt og som tager så kort tid. Ja, vi prøver det ihvertfald og så må vi se hvor længe vi fortsætter og om Hannah bliver ved med at syntes det er sjovt.


Det blev aften, vi havde fået lavet klar til vores lille Chill-out/Cocktailparty, så der var lavet agurke/gulerodsstave, Sushi, ristede kantareller med dijoncreme, Pizza, pølser og ost.

Selv Hannah fik lidt små Sushi stykker med lidt soya, jeg undlod dog både tang og Wasabi, så det må være små babyNigri hun fik, hun syntes vist det smagte meget godt.

Vi havde fået inviteret lidt sent og også glemt det var efterårsferie, men vi var da 8 så det var rigtig hyggeligt. Vi fik snakket en masse og selvfølgelig drukket en masse cocktails ;)


Lige et billede af Hannah's Sushi





5 kommentarer:

Isabel sagde ...

Nå, hvor er Hannah da også bare super kær i sin sølvdragt :)
Det ser da ud som om man får hverdagen til at gå :)

Robogirl Dax aka Mette sagde ...

Ja, den er super sej. Jeg har jo lidt den holdning at hun ikke skal have det samme på som alle andre. Man skal altså ikke kunne se på min tøz at der har været udsalg i Netto *griner* Snobeffekt, nej - bare bevidst om god stil *rofl*

Isabel sagde ...

Det overrasker mig skam heller ikk, at din datter ikke skal være som alle andre =), men det er da også bare sådan det skal være.. min niece er da også bare sådan en skatter :)Så hun skal da bare være noget for sig selv, helt klart...

Theshe sagde ...

Vi er to journaliststuderende, som søger nogle, der har erfaringer med babymatematik.
Vi vil gerne høre hvorfor, I har valgt dette, hvordan det er, samt se dit barn undervises i denne metode.
Det er et tv-indslag, som indgår i en øvelse for vores tv-semester.

Vi håber meget, du vil medvirke.
Kontakt mig venligst på ihler_makeup@yahoo.dk

Ditte sagde ...

Hej
Har også for nogle år siden været på kursus i babylæsning og babymatematik. Har efterfølgende også læst Glenn Domans bøger. Og giver dig helt ret det er jo 'bare hjerne gymnastik' og som de siger skal man rose med kærlighed og det er jo aldrig dårligt;0)
Nå men jeg har fået lavet trykte kort i god kvalitet, så slipper man få at sidde i sprittusch os eller lim duns ved selv at skulle lave dem. Og faktisk er de ikke meget dyre end selv at fremstille dem og al den tid man også bruger... Kan ihvertfald kun anbefale det:0) Min mellemste på 2,7år siger selv efter hver visning "neeej vhvor er du dygtig" og giver kram. Så sødt...